Metode: Jeg arbejder som udgangspunkt ud fra en kognitiv referenceramme – hvad enten der er tale om terapi, supervision, undervisning eller foredrag.
Individuel terapi: (under udarbejdelse)
Gruppeterapi for depressive: Mange almindelige mennesker risikerer at få en eller ofte flere depressioner i løbet af deres liv, og depression kan næsten betragtes som en folkesygdom ligesom ondt i ryggen. Lidelsen rammer i flæng uden at skele til sociale klasser eller indkomst. Mange går faktisk rundt uden at få behandlet deres depression, eller de får tilbagefald efter endt medicinsk behandling. Dette har betydning såvel samfundsøkonomisk som menneskeligt og socialt. Det enkelte menneskes livsudfoldelse og livskvalitet forringes; deres psykiske, mentale og fysiske funktionsniveau daler og kontakten til omgivelserne forringes. Samfundsøkonomisk medfører depressioner typisk et øget sygefravær og dermed syge-dagpenge for arbejdspladserne og kommunerne. Endelig ses også et øget pres på de praktiserende læger, som de deprimerede ofte konsulterer. Det har vist sig, at risikoen for tilbagefald mindskes betydeligt for personer, der i forbindelse med deres depression, har modtaget kognitiv terapi. Den kognitive terapi sigter blandt andet mod at give den enkelte person nye eller mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere fremtidige belastende situationer, som jo er en uundgåelig del af livet for alle. Der arbejdes lidt kort sagt ud fra devisen: Du kan ikke ændre på din fortid – men du kan ændre din måde at tænke om den på. Grupperne vil bestå af 6 personer foruden terapeuten og en referent.
Undervisning og foredrag:
Supervision: Jeg tilbyder supervision af andre faggrupper samt af psykologer, der endnu ikke har fået deres autorisation.